Prægningen af hvalpen de første otte uger i en hunds liv har stor betydning for hvalpekøberen. Jo bedre hvalpen er socialiseret og miljøtrænet hos opdrætteren, jo lettere bliver den første tid i det nye hjem. Søg derfor altid for at købe en hvalp hos en opdrætter, som har hvalpene inde i huset ved familien mindst de første 4 uger efter fødslen. Når de bliver 4 uger begynder de at have brug for mere plads at boltre sig på, og det er også ved denne tid, at de begynder at få fast føde, derfor er det nærliggende at flytte hvalpe og tæve udenfor i stalden eller udhuset. Men de skal fra denne dag stadig tages ind 1 eller 2 ad gangen i korte perioder. Hvalpen skal lære menneskets rutiner, lyde og dufte at kende og være i hånd, som man siger. I denne periode begynder man også at træne den første renlighed. Tidlig færd-prægning er også en god idé, hvis hunden skal bruges som jagthund eller professionelt som f.eks. narkohund. Hvalpen skal naturligvis være tjekket hos dyrlægen inden du køber den, og den har dermed minimum 1 gang været ude at køre i bil hos opdrætteren. Vær kritisk når du køber en hvalp, der er mange rigtig gode opdrættere inden for alle racer, så der er ingen grund til at nøjes.

Skrevet af Troels Pedersen