Om

Hundetraener.dk har sin oprindelse i Syd- og Sønderjylland, og har siden starten udvidet med trænere i Skagen og i Trekantområdet. Alle hundetrænere i Hundetraener.dk er håndplukkede, for at sikre, at alle de lever op til den samme høje standard af viden og erfaring. Alle Hundetraener.dk’s trænere har en bred erfaring indenfor hundetræning og ikke mindst indenfor formidling. Det er en grundlæggende egenskab at kunne formidle trænnings principper og redskaber til mange forskellige hunde og førere i mange forskellige problematikker.

Positiv forstærkning
Alle hundetrænere hos Hundetraener.dk har kendskab til, og træner med, positiv forstærkning, og alle hundetrænere har mange års erfaring i hundetræning. Derfor kan du være helt tryg ved at komme til hundetræning med din bedste ven hos os! Vi vurderer den enkelte hund og tilrettelægger hundetræningen ud fra de individuelle behov. Hundetraener.dk foretager også adfærdsbehandling af hunde. Vi træner alle hunderacer med fornøjelse.

Individuel hundetræning
Du får meget ud af vores individuelle hundetræning, da det kun er dig, din hund, og en af vores trænere, som mødes. Derfor behøver du ikke at bo i Ribe, Tønder eller i Skagen for at gå til hundetræning hos os. Vi har kunder som kører fra Fyn, Esbjerg, Kolding, Vejle og andre steder. Vores individuelle lektioner tilrettelægges efter hvornår du har tid, og efter hvordan træningen skrider frem – så der er ikke faste tidspunkter eller noget der skal nåes! Derfor kan det godt svare sig at køre lidt efter det. Vi glæder os til at se dig og din hund til hundetræning.

Om Rasmus Braun.
Rasmus er indehaver af Hundetraener.dk samt Ribe Naturskole. Rasmus er godkendt jagttegnsunderviser i Naturstyrelsen, og har 30 års erfaring indenfor jagtbrancen. Rasmus holder af alle racer og har selv flere i sit hundehold. Han har trænet hund siden han var 15 år. Det private hundehold består af ft-cockere og en labrador. Rasmus har tidligere også ført civil narkohund.

Om Troels Pedersen:
Troels Pedersen bor ved Ribe og har trænet hund siden han var barn. Inden Troels kom til at arbejde med uddannelse af hundeinstruktører, har han haft hundetræning og adfærdsændring i 15 år. Troels er ivrig jæger, og har selv 3 spaniels og 1 tysk korthåret hønsehund. Hvis du spørger Troels om, hvad en hund skal kunne, svarer han: “det du skal bruge den til”.

Om Brian Secker Hansen
Brian er bosiddende nær Tønder og har først trænet retrievere og efterfølgende spaniels. Brian har gået til træning hos Troels, igennem de sidste 8 år. Han er også ivrig jæger og har 3 ft-cockere. Særlig interesse er nose work. Kontakt Brian på tlf. 23962706